Pink Floyd

Denne blog er skrevet på baggrund af min livslange passion for Pink Floyd. Både deres musik, tekster og shows.

Hvis jeg skulle gennemgå hele deres historie, ville det fylde flere sider og måske ville det, for de fleste, også blive kedeligt. Så jeg nøjes bare med en kort gennemgang, samt en diskografi.

Ydermere har jeg tænkt mig, at tage stilling til det evige diskussionsemne Pink Floyd fans imellem. Hvem er Pink Floyd: Roger Waters eller David Gilmore.

Men først lidt historie:
Grundlaget for Pink Floyd blev dannet allerede i 1962 af en gruppe arkitektstuderende ved Regent Street Polytechnic i London. Roger Waters, Nick Mason og Richard Wright dannede en blues gruppe med navnet Sigma 6. Under skiftende besætning, fandt de under navnet Tee Set, et mere fast grundlag. Da Syd Barret kommer til, begynder gruppen at eksperimentere mere. I 1964 skifter de til navnet The Pink Floyd Sound, opkaldt efter de to bluesmusikere Pink Anderson og Floyd Counsil . Senere sløjfede de Sound og The og navnet var slået fast.

De blev en del af den psykedeliske bølge i 1966 – 1967. I denne periode, var det mest Syd Barret der havde indflydelse på deres musiske fremgang.

Deres første succes kom i 1967 med nummeret See Emily play, skrevet af Syd Barret. Det var også i denne periode, at Syd Barret begyndte at eksperimentere med stoffer og udviklede langsomt en psykose han aldrig rigtig kom ud af. Dette medførte stille og roligt hans exit fra gruppen og David Gilmores ankomst. Gilmore startede som hjælpeguitarist og vokal , men det viste sig hurtigt, at han var en fremragende guitarist og med Barrets afgang, var Gilmore den naturlige efterfølger.

Herefter kom der en længere eksperimenterende periode toppet med Ummagumma fra 1969.

Efter dette album, begynder de at få lidt mere struktur. De eksperimenterede med et større orkester på Atom Heart Mother.

Dette dropper de igen. Der kommer et par mellemliggende album indtil Dark Side of the Moon i 1973. Med et salg på over 40 millioner eksemplarer, nr.1 på den amerikanske hitliste og efterfølgende 741 uger på Billboards top 200, er dette et af de mest succesfulde album i musikkens historie.

Oven på denne succes udkommer de bla. med filmen Live at Pompei. En liveoptagelse fra 1971, optaget i ruinerne af Pompei.

I 1975 udgiver de Wish You Where Here, som til dels er en hyldest til Syd Barret. Som indskudt bemærkning og personlig betragtning, synes jeg at dette nok er det bedste album de har udgivet.

Karakteristisk for deres udgivelser var, at de altid havde et gennemgående tema. Jeg kunne let bruge flere sider på beskrivelser af dette, men springer lidt henover det dog med undtagelse af The Wall fra 1989.

Roger Waters mistede sin far under Anden Verdenskrig og dette bærer The Wall et tydeligt præg af. Selve projektet var enormt. På dette tidspunkt er det Waters der er den dominerende i gruppen og dette er umiddelbart også grunden til en del kontroverser. Dette medfører, at Rick Wright faktisk bliver fyret under produktionen af The Wall. Den efterfølgende turné med selvsamme album, var lidt af en fiasko. Albummet blev senere filmatiseret af Alan Parker, der lavede det som en blanding af musikfilm og tegnefilm, med Bob Geldof, Boomtown Rats, i hovedrollen som Pink.

Som endnu en indskudt bemærkning, vil jeg her tilføje, at The Wall velgørenheds koncerten på Potsdamer Platz, Berlin, den 21. juli 1990, er til dato, den største koncertoplevelse jeg har haft. Her er et link til en detaljeret beskrivelse af det enorme arbejde omkring koncerten. http://www.rogerwaters.org/about_berlin.html

I 1983 udkommer The Final Cut, det sidste album hvor Pink Floyd er samlet og i december 1985, opløser Waters officielt Pink Floyd.

David Gilmore og Nick Mason fortsætter sammen under navnet Pink Floyd. Dette bestrider Roger Waters og det ender i en retssag, hvor Gilmore og Mason vinder retten til navnet og Waters retten til brug af diverse ikoner, såsom den flyvende gris og lignende.

Herefter kommer der en periode med diverse udgivelse, som kan ses i diskografien, og i 1994, efter at have udgivet The Division Bell, er Pink Floyd, som gruppe, officielt lukket og slukket.

Diskografi

• The Piper at the Gates of Dawn (August 1967)
• Tonite Let’s all make Love in London (1967)
• A Saucerful of Secrets (Juni 1968)
• Music From the Film More (Juli 1969)
• Ummagumma (1969)
• Zabriskie Point (1970) (soundtrack; diverse kunstnere)
• Atom Heart Mother (1970)
• Relics (1971) (opsamling)
• Meddle (1971)
• Obscured By Clouds (1972)
• Dark Side of the Moon (1973)
• Masters of Rock (1974) (opsamling)
• A Nice Pair (1973) (opsamling)
• Wish You Were Here (1975)
• Animals (1977)
• The Wall (1979)
• A Collection of Great Dance Songs (1981) (opsamling)
• Works (1983) (opsamling)
• The Final Cut (1983)
• A Momentary Lapse of Reason (1987)
• Delicate Sound of Thunder (1988) (live)
• Shine On (1992) (opsamling, cd-bokssæt)
• The Division Bell (1994)
• London ‘66-’67 (1995)
• P-U-L-S-E (1995)
• Is There Anybody Out There? The Wall Live 1980-81 (2000) (live)
• Echoes (2001) (best-of opsamling)
• Live at Pompeii: Directors Cut (2003) (Dvd med live optræden)
• Dark Side of the Moon (30 års jubilæums version) (2003)
• The Final Cut – Genudgivelse (2004)
• P-U-L-S-E dvd 10. juli 2006

Efter denne, lidt længere end beregnet, gennemgang af Pink Floyds historie, er det på tide, at komme frem til det egentlige spørgsmål.

Hvem er Pink Floyd. Waters eller Gilmore?

Vi står i en ganske unik situation

Bandet opløses, men to parter fortsætter hver for sig med at spille musikken, de begge var med til at skrive og en del af. Gilmore vinder retten til navnet og de udgivelser der efterfølger Final Cut er følgelig med Pink Floyd på coveret. Waters fortsætter under eget navn, men lyden er ikke til at tage fejl af. Waters var dominerende, faktisk i hele perioden fra 76 til 85, hvor det var hans indflydelse der gjorde sig gældende og i høj grad kunne spores i deres udgivelser. Det var så samtidig nok også denne dominans, der indirekte var årsagen til opløsningen.

Koncerten i Berlin, styret af Waters med gæstemusikere som, Scorpions, Cindy Lauper, Bryan Adams, Van Morrison og mange flere, var en understregelse af, at måske havde han ikke retten til navnet, men i bund og grund er Pink Floyd.

Problemstillingen er måske ligegyldig og banal, men ikke til at komme udenom som fan. Man behøver selvfølgelig ikke, at tage stilling, men bare lytte til deres musik. Begge har lavet nogle ganske forrygende plader efter bruddet. For mit vedkommende og efter at have oplevet Roger Waters 3 år i træk, er jeg ikke i tvivl om, at min stemme falder på Waters

Hvis man ikke har hørt nogle af disse live, skulle man gå ind på The Pink Floyd Projekts hjemmeside og finde en dag hvor de spiller. Dette er nok et af de bedste kopiband der findes og så er de danske.(Har oplevet The Australien Pink Floyd Show i Amager Bio, og de nåede dem ikke til sokkeholderne.